10 funfacts om mascara

1. Mascara eller maske

Ordet mascara stammer fra det italienske maschera, hvilket betyder “maske” fra latin masca eller arabisk maskhara eller fra old-occitansk masco.

2. Mascara er dyrt

Prisen på én mascara ligger normalt i et prisleje omring 150 kr. Men studier viser, at en kvinde i gennemsnit bruger i omegnen af 26.000 kr. på mascara gennem et helt liv.

3. Genbrug børsten

Når din mascarabeholder er tom, så kan du med fordel genbruge mascarabørsten. Det er et genialt makeupredskab til at rede vipperne, så de ikke klumper eller til at rette dine øjenbryn. Husk dog at vaske børsten fri for farve og bakterier inden.

4. Mascara har for nogen været en farlig fornøjelse

I 1930’erne var der flere giftige mascara produkter, som kom på markedet. Der var dem som lugtede fælt og skabte irritation om øjnene, og så var der en enkelt som ligefrem tog livet af en kvinde og forårsagede øjenskader, som medførte at brugere mistede synet.

5. Hvordan opstod mascara som vi kender den i dag?

Produktet som vi kender det i dag blev opfundet af Eugene Rimmel i 1830’erne. Derfor er ordet for mascara i flere lande i dag rimmel.

Den moderne mascara som vi kender den i dag, blev dog først opfundet i 1913 af TL Williams. Det siges at han opfandt den til sin forelskede søster Maybel for at hjælpe hende med at tillokke hendes udkårende. Mascaren blev dengang lavet af en blanding af vaseline og kulstøv. Dengang kaldte han produktet Lash-Brow-ine. Produktet blev en kæmpe succes. Navnet Maybeline er en kombination er søsterens navn Maybel og hovedingrediensen vaseline.

6. En mascara skal ikke pumpes

Når børsten er ved at løbe tør for mascara, har mange en tendens til at forsøge at pumpe mascarabørsten ind og ud af tuben for at påføre frisk mascara på børsten. På denne måde skubber du en masse luft ned i beholderen, hvilket tørrer produktet ud. I stedet bør beholderen holdes vandret, mens børsten forsigtigt drejes i beholderen.

7. Livsforlænger til udtørret mascara

Hvis din mascara er blevet tør i konsistensen, så kan du med fordel tilføje et par dråber saltvand eventuelt i form af øjendråber til beholderen. Det vil gøre din mascara lækker og fugtig igen, så den kan bruges lidt endnu.

8. Hvem var de første der brugte mascara?

Oldtidens egyptere var de første der forsøgte at gøre vipperne mørke og flotte. Det gjorde de med en blanding af kohl, honning og krokodille ekskrementer. Havde det ikke været for de makeupeksperimenter man lavede dengang, var det slet ikke sikkert, at vi ville have mascara som vi kender det i dag.

9. Fra pomade til børste i tube

Først i 1958 begyndte man at bruge børster til påføring af mascara. Inden da brugte man en form for pomade, som blev smurt på vipperne.

10. Din mascara er muligvis for gammel

Langt de fleste mascaraer kan maksimalt holde sig 6 måneder efter åbning. Herefter må man forvente at den tørrer ud og mister sin virkning. Derudover ligger der også en sundhedsrisiko i at bruge en mascara, der har været åben i mere end 6 måneder, da der kommer for mange bakterier i mascaraen. Holdbarhed efter åbning er markeret med et symbol på din mascara beholder.

11. Hvorfor har kvinder der lægger mascara ofte åben mund?

De fleste kvinder lægger deres mascara med åben mund. Selv om det ser enormt fjollet ud, så er det faktisk rigtig smart. For selvom det er langt fra kønt, så er det betydeligt lettere at undgå at blinke, når munden står åben.

Læs mere på bloggen her