pilleovn giver varme og hygge

Pilleovn: Noget varmt og godt at komme hjem til

Er du træt af det danske regnvejr? Træt af at cykle i regnvejr, at gå i regnvejr? At komme hjem med våde sokker? Jeg kan desværre ikke ændre på de danske vejrforhold, men jeg kan komme med en løsning, der gør det lidt mere bekvemmeligt for dig: Med en pilleovn kan du nemlig varme både dig selv og dine sokker. Og når du kan gå fra det kolde regnvejr udenfor til den varme, hyggelige stue indenfor – ja så bliver cykelturen hjem nok lidt nemmere.

En pilleovn er den moderne brændeovn

I gamle dage var brændeovnen eller ildstedet den eneste opvarmningskilde i husene. Her sad man for at få varmen, der blev fortalt historier, og brændeovnen var på mange måder med til at samle familien. I dag har de fleste af os radiatorer, gulvvarme eller lignende til at opvarme vores huse. Det ændrer dog ikke på, at brændeovnen stadig er et hyggeligt element i boligen. Sammenlignet med de moderne teknologier er den dog lidt besværlig og langsommelig at bruge. Kan du nikke genkendende til det, så er en pilleovn den perfekte løsning for dig. Pilleovnen kombinerer nemlig brændeovnens hygge med moderne teknologi, således at den selv holder ilden i gang.

Sådan fungerer en pilleovn

En pilleovn holder sig selv kørende ved at brænde små træpiller af. Når du har fyldt træpiller på ovnen, kan ilden, i modsætning til i brændeovnen, holde sig gående i mange timer uden at du fylder mere brænde på. Dét arbejde klare den automatiske ovn nemlig selv. Fordelene stopper ikke her. Foruden at kunne holde ilden gående kan pilleovnen også temperaturindstilles. Du har altså mulighed for selv at regulere temperaturen præcis ligesom med de almindelige radiatorer.

Hvilken pilleovn har du brug for?

Som spørgsmålet antyder, er der flere forskellige muligheder at vælge mellem. Nogle egner sig godt til at opvarme ét rum, mens andre er udstyret med varmeflytning, så de kan fordele varmen i flere rum. Du har også mulighed for at bruge pilleovnen som supplement til det eksisterende varmeanlæg i boligen. Når du vælger ovn, skal du altså generelt tænke på dit behov – hvad skal den bruges til? Måske ønsker du blot at genskabe varmen og hyggen fra bedstemors stue, og så kan en simpel pilleovn til et-rums-brug være mere end nok.

Vil du vide mere om de forskellige muligheder? Så kan du gå til Dianapilleovns hjemmeside eller besøge deres showroom i Ruds Vedby.