eva persson

Eva Persson taler højt om tabuer og ligestilling

Det skal være okay at have mange drømme i livet. Det gælder både de drømme, der angår karrieren og dem, der angår familielivet. Men da det i 2016 kom frem, at Eva Persson hurtigt var vendt tilbage til arbejdet efter at have født sin datter, skabte det stor debat – og ikke den positive slags. Er barselsloven gået fra at være en rettighed til at være en moralsk forpligtelse? Det er bl.a. noget af det, Eva Persson har fokus på på sin blog.

Kampen for ligestilling er ikke slut

Selvom kvinder i over hundrede år har kæmpet for ligestilling både i hjemmet og på arbejdsmarkedet, så er den kamp endnu ikke færdig. Det mener Eva Persson i hvert fald, og det var derfor hun i 2016 fortalte om sin egen korte barsel. Sagen er nemlig, at en lang barsel i nogle tilfælde kan være skadeligt for kvinders karriere. Det er heller ikke alle kvinder, der har lyst til at benytte sig af den lange barselsperiode. 12 måneder kan nemlig være lang tid at gå derhjemme – særligt, hvis man også brænder for sit arbejde.

Interview tog ubehagelig drejning

Da Eva Persson blev interviewet i forbindelse med ligestillingsdebatten, troede hun, at det ville blive et positivt bidrag til en snak om ligestilling. Men provokerende overskrifter stjal opmærksomheden, og artiklen blev mødt med mange negative kommentarer. Eva Perssons korte barsel handlede dog ikke om, at hun valgte familielivet fra. I stedet ønskede hun blot at kombinere familie og arbejde (som ethvert andet moderne menneske). Det var dog for sent at forklare. Den såkaldte ”mom-shaming” var allerede i gang, for Eva Persson havde ikke holdt ”rigtig” barsel, og det skulle hun nu straffes for på internettet.

eva persson interview tog en ubehagelig drejning

Eva Persson giver ikke op

Den hårde medfart har dog ikke fået advokaten Eva Persson til at give op. Hendes oplevelse bekræftede hende kun i, at der stadig er arbejde, der skal gøres, når det kommer til ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Hun forsøger nu at bidrage til en åben og respektfuld debat om barselsloven. For der skal være plads til alle mødre i Danmark – både dem, der vil tage lang barsel, men også dem, der tager en kort barsel. Det er vigtigt, at vi taler sammen, for kun ved at lytte kan vi prøve at forstå hinanden og nedbryde fordommene.

Vil du læse mere om Eva Perssons kamp for en respektfuld debat? Så besøg hendes blog!